Juleræs

Lad mig slå fast helt fra starten: Jeg elsker julen!
Jeg er vild med gaver, julesul, lyskæder og nisseøl. Vild med julefrokoster, familieturen i skoven efter træet eller teateret med Nøddebo Præstegård på programmet. Elsker at bage småkager og trille kugler, pynte med gran og sløjfer, tænde lys og skrive julekort til dem, som jeg ikke ser så ofte. Der er altså ingen andre årstider på kalenderen, som oser af dansk hygge på samme niveau som julen.
Men jeg er træt af alle de mennesker, som får julemåneden til at stige til nye stresshøjder, og som pisker rundt i et enormt tempo for at nå det hele, på kortest mulig tid. Dem, som bare skal have det overstået. Vi skal lige ... Nej, vi skal ej. Vi skal ikke det hele, vi skal det, som vi vælger til, og det som vi bedst kan lide, og som vi bedst har tid til. Julen er et valg - og en masse fravalg. Hurra for dem, som vælger det hele fra - det er jo en smagssag. Men dem, som vælger det hele til, selvom de ikke har tiden til det, de smitter alle os andre og ødelægger vores gode julestemning. Vi kan ikke alt, og vi bliver ikke bedre mennesker af at forsøge. Tværtimod.
Tag jer sammen og sæt indkøbsvognen ned i gear. Nyd julen, tak!

Velgørende tid

Mode er mange ting - tøj, indretning, sko, livsstil - Bloggen er en del af moden. Velgørenhed er også på mode. Det er trendy at have god tid og penge nok - finanskrise eller ej. Derfor skal vi også helst gi' både tid og penge til et eller andet formål, som vi synes passer bedst til vores image!!??
Jeg vil også gerne følge med moden, og derfor har jeg længe overvejet, hvordan jeg kunne forære lidt af min overskydende tid væk til et godt formål. Tid har jeg nemlig masser af - pengene bruger jeg fint selv. Ja, altså jeg giver selvfølgelig lidt til Kræften og Hjerterne, køber et brystarmbånd, kort fra Unicef og en ged. Men ellers kan jeg altså sagtens selv bruge mine beskattede kroner. Min tid derimod, er jo også penge værd, tænkte jeg for et par uger siden og skrev til en stor velgørende organisation. Ikke bare sådan ud i den blå luft, nææhhh, jeg havde forinden hørt af deres HR ansvarlig, at de havde en del store udfordringer inden for rekruttering. Jamen, hej, det ved jeg noget om - faktisk ved jeg hel del om det. Så jeg mailede hende en hilsen og skænkede dem min tid til hvad de måtte prioritere inden for udfordringens tema. Men tænk sig, de gad ikke engang svare mig. De kunne ikke engang ofre et par minutter på mig - af deres dyrbare tid. Ikke engang takke pænt nej til et tilbud, som vel ikke dumper ind i mailboksen hver dag? En blanko check på arbejdstid. Hvem sagde finanskrise? Måske er det snarere tidskrise? Jeg overvejer lige igen, hvem der har fortjent min tid!

So ein dingeling und so

Alle andre gør det. Nu gør jeg det så også. Lidt bare for at være på den sikre side, sådan. Altså så jeg følger med på trenden og har det, som de andre har. Først var det hjemmesider og e-mails. Jeg var med på moden længe inden min sædvanlige omgangskreds overhovedet kunne stave til "snabel-a". Så skulle vi gøre det online og med camera på. Lidt frækt og så alligevel ikke noget, som helt fangede min interesse. Så facebook - der må man da bare have sin profil for at være noget og jo mere man vil være, jo flere venner skal man så tilsnuske sig. Altså jeg synes stadig det er lidt snyd, når min mand bliver venner med vores sønners venner. Det gælder ligesom ikke. Nå, men nu er jeg så nået til bloggen. Sådan een må man da bare have, fortalte min fremsynede veninden mig en dag og fik mig til at føle alderens snigen da jeg forsigtigt spurgte: En hvad for een? En blog - du skal da blogge. Nå, det tog så det halve af en god dag at finde ud af, hvad det så var for noget - og at det staves med "g" og faktisk er en forkortelse af en web-log. Så giver det pludselig mere mening - eller gør det? Ja, jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal bruge det til, men nu har jeg een. Ligesom alle de andre. Nu kan jeg så skrive en masse til mig selv, for der er nok ikke andre, der vil læse det!?