De unge ledige

For tiden har jeg den store fornøjelse af undervise unge i kommunikation gennem konsulentfirmaet Ramsdal. Unge, som er ledige. De stakler, tænker jeg ofte. Ikke kun fordi de skal være sammen med mig i 5 timer om dagen, flere dage om ugen, men også fordi de er tvunget til at blive underholdt eller placeret hos os. Mange af dem har endda følelsen af at være overvåget, hvilket jo er helt korrekt, og at være kastebold mellem flere systemer, hvilket jo er lige så korrekt. Jeg synes ikke, at vi som samfund behandler dem pænt ved at behandle alle over samme kam. Hvad blev der af individualiteten? Ved sandelig godt, at der findes unge - og ældre - som ikke gider arbejde eller som har nogle vanskeligheder ved at tilpasse sig arbejdsmarkedet. Men det er altså de færreste. Langt de fleste vil meget gerne have et job, og de er hverken kritiske eller besværlige - de er blot ramt af krisen.
Vi gør selvfølgelig alt, hvad vi kan. Giver dem gode værktøjer, hjælper dem med at lægge planer og lærer dem en del om god kommunikation. Men vi kan desværre ikke skabe jobs til dem. Hvor gerne vil end ville. Lad isen smelte, så i det mindste håndværkerne kan komme igang, og lad foråret føre til mere aktivitet i det hele taget, så vi kan få de unge tilbage, hvor de hører hjemme. På arbejdsmarkedet - så de kan bidrage til min pension. Tak!