Det danske ordforråd har i lang tid indeholdt et udenlandsk F-ord. Et Fy-ord. Et nyt kom til i efteråret, nemlig F-inanskrise. FY!
Firmaer klipper ordet ud af aviser, udgiver klistermærker med "NEJ til F-ordet" og vender det blinde øje til. Kendisser udtaler sig om manglende effekt af F og maner til besindighed. Journalisterne skriver og kommenterer dag ud og dag ind om dårlige tider, fyringer, underskud og bankpakker, som ingen gider åbne. En selvforstærkende spiral, mener mange.
Ja, mit lille firma har skam også mærket effekten. Ordrer er halveret hos nogle kunder, mens andre har behov for mere rådgivning og sparring. Det er ikke sådan, at jeg fortrænger virkeligheden, den kan skam godt virke lidt truende. Men men men. Lad os nu - på godt jysk - få benene ned i mulden igen, sætte tæring efter næring og få gang i verdenshjulene med positive tanker og fremsynethed. Brems op, skru bakspejlet af og puds forruden. F-remad.
Lad journalisterne skrive positive historier eller lad de mange nye skribenter komme til orde, som har gode historier at fortælle. Hvorfor skal det være forbeholdt kendisser at skrive bøger, artikler i magasiner, brevkassesvar osv. Vi almindelige borgere har også en del på hjertet, og vi er også herude i virkeligheden - eller det de kalder samfundet.
Hurra for bloggen. Her kan jeg (og alle andre) få afløb for F-rustrationerne.
mandag den 23. februar 2009
onsdag den 14. januar 2009
Indsigt eller udsigt
Udsigten fra min arbejdsplads i privaten er skøn. Lige hen over min terrasse og naboens have mod skovens trætoppe. Gennem den åbne dør kan jeg få naturen helt ind i rummet og nyde dufte, lyde og vejrets skiften. Inspirerende!
Desværre må jeg indrømme, at Danmarks klima har måneder på året, hvor min udsigt er mindre skøn end andre. De her kedelige dage, hvor alt ligesom er forbeholdt de grå toner på paletten. Det eneste grønne er algerne på mure og fliser, der hvor vi mindst ønsker det. Folket fylder deres drivhuse med havemøbler og legesager i stedet for at lade dejlige planter overvintre. Terrasser bliver ribbet for møbler og potter, som ikke kan tåle vinteren, i stedet for at plante stedsegrønt, løg eller sætte lidt udendørs kunst frem. Skovstier og fortove flyder med affald og grusrester fra de dage, hvor der blev strøet mod frosten, i stedet for lige at fange kosten og få skidtet fjernet. Det behøver ikke vente på foråret. Effekten hos de fleste af os er, at vi går i hi indendørs, i stedet for at hjælpe naturen lidt.
I min iver efter at fortrænge den kedelige udsigt, hiver jeg gardinerne for inden mørket samler sig, tænder levende lys og kravler under plaiden med den friskbryggede kaffe, en god bog og lidt dansk-hygge-mad. Jeg søger ind.
Stor er min forskrækkelse, da jeg ser mit eget spejlbillede... Selvindsigt eller selvkrititk? Valget bliver mellem en løbetur udendørs eller en tur på båndet indendørs! Og så måske et besøg hos min søde frisør! Det bliver mit bidrag til forskønnelse - inde som ude - i denne omgang :-)
Desværre må jeg indrømme, at Danmarks klima har måneder på året, hvor min udsigt er mindre skøn end andre. De her kedelige dage, hvor alt ligesom er forbeholdt de grå toner på paletten. Det eneste grønne er algerne på mure og fliser, der hvor vi mindst ønsker det. Folket fylder deres drivhuse med havemøbler og legesager i stedet for at lade dejlige planter overvintre. Terrasser bliver ribbet for møbler og potter, som ikke kan tåle vinteren, i stedet for at plante stedsegrønt, løg eller sætte lidt udendørs kunst frem. Skovstier og fortove flyder med affald og grusrester fra de dage, hvor der blev strøet mod frosten, i stedet for lige at fange kosten og få skidtet fjernet. Det behøver ikke vente på foråret. Effekten hos de fleste af os er, at vi går i hi indendørs, i stedet for at hjælpe naturen lidt.
I min iver efter at fortrænge den kedelige udsigt, hiver jeg gardinerne for inden mørket samler sig, tænder levende lys og kravler under plaiden med den friskbryggede kaffe, en god bog og lidt dansk-hygge-mad. Jeg søger ind.
Stor er min forskrækkelse, da jeg ser mit eget spejlbillede... Selvindsigt eller selvkrititk? Valget bliver mellem en løbetur udendørs eller en tur på båndet indendørs! Og så måske et besøg hos min søde frisør! Det bliver mit bidrag til forskønnelse - inde som ude - i denne omgang :-)
mandag den 8. december 2008
Juleræs
Lad mig slå fast helt fra starten: Jeg elsker julen!
Jeg er vild med gaver, julesul, lyskæder og nisseøl. Vild med julefrokoster, familieturen i skoven efter træet eller teateret med Nøddebo Præstegård på programmet. Elsker at bage småkager og trille kugler, pynte med gran og sløjfer, tænde lys og skrive julekort til dem, som jeg ikke ser så ofte. Der er altså ingen andre årstider på kalenderen, som oser af dansk hygge på samme niveau som julen.
Men jeg er træt af alle de mennesker, som får julemåneden til at stige til nye stresshøjder, og som pisker rundt i et enormt tempo for at nå det hele, på kortest mulig tid. Dem, som bare skal have det overstået. Vi skal lige ... Nej, vi skal ej. Vi skal ikke det hele, vi skal det, som vi vælger til, og det som vi bedst kan lide, og som vi bedst har tid til. Julen er et valg - og en masse fravalg. Hurra for dem, som vælger det hele fra - det er jo en smagssag. Men dem, som vælger det hele til, selvom de ikke har tiden til det, de smitter alle os andre og ødelægger vores gode julestemning. Vi kan ikke alt, og vi bliver ikke bedre mennesker af at forsøge. Tværtimod.
Tag jer sammen og sæt indkøbsvognen ned i gear. Nyd julen, tak!
Jeg er vild med gaver, julesul, lyskæder og nisseøl. Vild med julefrokoster, familieturen i skoven efter træet eller teateret med Nøddebo Præstegård på programmet. Elsker at bage småkager og trille kugler, pynte med gran og sløjfer, tænde lys og skrive julekort til dem, som jeg ikke ser så ofte. Der er altså ingen andre årstider på kalenderen, som oser af dansk hygge på samme niveau som julen.
Men jeg er træt af alle de mennesker, som får julemåneden til at stige til nye stresshøjder, og som pisker rundt i et enormt tempo for at nå det hele, på kortest mulig tid. Dem, som bare skal have det overstået. Vi skal lige ... Nej, vi skal ej. Vi skal ikke det hele, vi skal det, som vi vælger til, og det som vi bedst kan lide, og som vi bedst har tid til. Julen er et valg - og en masse fravalg. Hurra for dem, som vælger det hele fra - det er jo en smagssag. Men dem, som vælger det hele til, selvom de ikke har tiden til det, de smitter alle os andre og ødelægger vores gode julestemning. Vi kan ikke alt, og vi bliver ikke bedre mennesker af at forsøge. Tværtimod.
Tag jer sammen og sæt indkøbsvognen ned i gear. Nyd julen, tak!
tirsdag den 25. november 2008
Velgørende tid
Mode er mange ting - tøj, indretning, sko, livsstil - Bloggen er en del af moden. Velgørenhed er også på mode. Det er trendy at have god tid og penge nok - finanskrise eller ej. Derfor skal vi også helst gi' både tid og penge til et eller andet formål, som vi synes passer bedst til vores image!!??
Jeg vil også gerne følge med moden, og derfor har jeg længe overvejet, hvordan jeg kunne forære lidt af min overskydende tid væk til et godt formål. Tid har jeg nemlig masser af - pengene bruger jeg fint selv. Ja, altså jeg giver selvfølgelig lidt til Kræften og Hjerterne, køber et brystarmbånd, kort fra Unicef og en ged. Men ellers kan jeg altså sagtens selv bruge mine beskattede kroner. Min tid derimod, er jo også penge værd, tænkte jeg for et par uger siden og skrev til en stor velgørende organisation. Ikke bare sådan ud i den blå luft, nææhhh, jeg havde forinden hørt af deres HR ansvarlig, at de havde en del store udfordringer inden for rekruttering. Jamen, hej, det ved jeg noget om - faktisk ved jeg hel del om det. Så jeg mailede hende en hilsen og skænkede dem min tid til hvad de måtte prioritere inden for udfordringens tema. Men tænk sig, de gad ikke engang svare mig. De kunne ikke engang ofre et par minutter på mig - af deres dyrbare tid. Ikke engang takke pænt nej til et tilbud, som vel ikke dumper ind i mailboksen hver dag? En blanko check på arbejdstid. Hvem sagde finanskrise? Måske er det snarere tidskrise? Jeg overvejer lige igen, hvem der har fortjent min tid!
Jeg vil også gerne følge med moden, og derfor har jeg længe overvejet, hvordan jeg kunne forære lidt af min overskydende tid væk til et godt formål. Tid har jeg nemlig masser af - pengene bruger jeg fint selv. Ja, altså jeg giver selvfølgelig lidt til Kræften og Hjerterne, køber et brystarmbånd, kort fra Unicef og en ged. Men ellers kan jeg altså sagtens selv bruge mine beskattede kroner. Min tid derimod, er jo også penge værd, tænkte jeg for et par uger siden og skrev til en stor velgørende organisation. Ikke bare sådan ud i den blå luft, nææhhh, jeg havde forinden hørt af deres HR ansvarlig, at de havde en del store udfordringer inden for rekruttering. Jamen, hej, det ved jeg noget om - faktisk ved jeg hel del om det. Så jeg mailede hende en hilsen og skænkede dem min tid til hvad de måtte prioritere inden for udfordringens tema. Men tænk sig, de gad ikke engang svare mig. De kunne ikke engang ofre et par minutter på mig - af deres dyrbare tid. Ikke engang takke pænt nej til et tilbud, som vel ikke dumper ind i mailboksen hver dag? En blanko check på arbejdstid. Hvem sagde finanskrise? Måske er det snarere tidskrise? Jeg overvejer lige igen, hvem der har fortjent min tid!
mandag den 8. september 2008
So ein dingeling und so
Alle andre gør det. Nu gør jeg det så også. Lidt bare for at være på den sikre side, sådan. Altså så jeg følger med på trenden og har det, som de andre har. Først var det hjemmesider og e-mails. Jeg var med på moden længe inden min sædvanlige omgangskreds overhovedet kunne stave til "snabel-a". Så skulle vi gøre det online og med camera på. Lidt frækt og så alligevel ikke noget, som helt fangede min interesse. Så facebook - der må man da bare have sin profil for at være noget og jo mere man vil være, jo flere venner skal man så tilsnuske sig. Altså jeg synes stadig det er lidt snyd, når min mand bliver venner med vores sønners venner. Det gælder ligesom ikke. Nå, men nu er jeg så nået til bloggen. Sådan een må man da bare have, fortalte min fremsynede veninden mig en dag og fik mig til at føle alderens snigen da jeg forsigtigt spurgte: En hvad for een? En blog - du skal da blogge. Nå, det tog så det halve af en god dag at finde ud af, hvad det så var for noget - og at det staves med "g" og faktisk er en forkortelse af en web-log. Så giver det pludselig mere mening - eller gør det? Ja, jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal bruge det til, men nu har jeg een. Ligesom alle de andre. Nu kan jeg så skrive en masse til mig selv, for der er nok ikke andre, der vil læse det!?
Abonner på:
Opslag (Atom)
