Alle siger det, nogle mener det og flere gør det faktisk. Netværker.
Jeg arbejder lige nu på at kommunikere min egen historie. Det er nu slet ikke så nemt, at skulle tage egen medicin. Det burde det jo være, for jeg lever af at fortælle andres gode historier, men det er altså straks en helt anden sag, når det handler om mig selv og min egen lille virksomhed. Derfor beder jeg om gode råd hist og pist, og det jeg hører ofte, er rådet om netværk. - Du skal netværke. - Du skal melde dig ind her og der. - Du får en enorm kontaktflade og adgang til andres kunder og forbindelser osv. osv.
Ja, ja, det er godt med jer og helt sikkert velment. Men jeg er altså ikke "sælgertypen" - hvis jeg var det, så levede jeg af at sælge. Jeg lever af at kommunikere andres gode historier og gøre dem autentiske i forhold til virksomhedens visioner og værdier. Det er det, som jeg er god til, og knap så god til at sælge i et netværksforum. Har skam prøvet, har været med til mange gode møder som gæst. Men det er altså ikke der, jeg får mest valuta for mine markedsføringskroner, som iøvrigt er ganske få. Netværksgrupper er faktisk en dyr fornøjelse og set fra min kontorstol, så er de fleste net fyldt med huller.
Jeg er derfor stadig lydhør - søger videre efter spændende forslag til markedsføring af min gode historie - alt imens jeg dyrker mine egne små private netværk, som kun koster mig en kop kaffe.
fredag den 29. maj 2009
onsdag den 29. april 2009
Dem, der bliver tilbage
Der er masser af fokus på afskedigede medarbejdere i disse tider. Også her hos mig. Masser af kroner bruges - og tjenes - på at give de tidligere kolleger en værdig fratrædelse. Vejledning i at være ledig eller rådgivning i at komme videre. De virksomheder, hvor den slags er hjerteligt ment, fortjener et godt image og fortjener at få de gode medarbejdere tilbage igen, når bedre tider følger.
Men, men, men. Husk nu også de medarbejdere, som bliver tilbage. Giv dem fokus samtidig. Det skal ikke være et enten eller, men et både og.
Jeg møder mange dejlige mennesker, som sætter stor pris på deres job og som er lettede over, at de ikke er fyrede. Endnu.... for det er ofte den tanke, som de slås med i hverdagen. Endnu? Utrygheden. Samtidig slås mange med frustrationer over, at de skal sige farvel til gode kolleger men ikke samtidig tillader sig, at fejre deres egen sejr over krisen. De holder lav profil, ingen brokkerier eller skæve ideer i en tid, hvor ingen kan føle sig sikker. De forsøger at gemme sig! Og det fører i hvert fald ingen steder hen.
Der er meget arbejde endnu, kære virksomhedsledere, med at give trygheden og fællesskabet tilbage og sætte fokus på dem, som i fremtiden skal bringe virksomheden videre. Giv nu også business-omsorg til "den stille pige i klassen"! "Hun" bliver tilbage og trækker læsset videre - "hun" har også fortjent det!
Men, men, men. Husk nu også de medarbejdere, som bliver tilbage. Giv dem fokus samtidig. Det skal ikke være et enten eller, men et både og.
Jeg møder mange dejlige mennesker, som sætter stor pris på deres job og som er lettede over, at de ikke er fyrede. Endnu.... for det er ofte den tanke, som de slås med i hverdagen. Endnu? Utrygheden. Samtidig slås mange med frustrationer over, at de skal sige farvel til gode kolleger men ikke samtidig tillader sig, at fejre deres egen sejr over krisen. De holder lav profil, ingen brokkerier eller skæve ideer i en tid, hvor ingen kan føle sig sikker. De forsøger at gemme sig! Og det fører i hvert fald ingen steder hen.
Der er meget arbejde endnu, kære virksomhedsledere, med at give trygheden og fællesskabet tilbage og sætte fokus på dem, som i fremtiden skal bringe virksomheden videre. Giv nu også business-omsorg til "den stille pige i klassen"! "Hun" bliver tilbage og trækker læsset videre - "hun" har også fortjent det!
mandag den 30. marts 2009
Jeg kan forsikre dig for ...
Endnu engang er der store fyringsrunder i Danmark. Synd for dem, som bliver ramt af afskedigelserne og de følgende konsekvenser. Godt for konsulenter som mig, der blandt andet lever af coaching og rådgivning.
Blandt de mange dejlige og arbejdsomme mennesker, som jeg gennem tiden har talt med, er der en fælles frustration: Bliver vi "sendt ud"? (Læs "tvunget ud")
Ikke sådan at forstå, at disse dejlige mennesker ikke gider arbejde, tværtimod, de vil bare gerne selv have tid til at finde deres nye hylde. Nu ser arbejdsmarkedet jo ikke særlig positivt ud for øjeblikket, så chancen - eller risikoen om man vil - for at blive tvunget ud i et uønsket arbejde, er ikke særlig stor, men alligevel er det noget, som gør de fleste usikre og utrygge. Et pres.
Jeg undres over, at vi har givet systemet sådan en magt. Et system, som er bygget op over en frivillig forsikring - A-kassen. En forsikring, som vi selv har indbetalt til, for manges vedkommende gennem mange år, og et forsikringssted, hvor vi gerne vil betragtes som en kunde og med en kundes rettigheder - og ikke blot forpligtelser. En forsikring, hvor vi forventer hjælp og støtte i det omfang, som vi har brug for det. Ikke en masse politiske skrivebordsregler, som selv den bedste A-kasse- eller jobcenter medarbejder ikke er i stand til at omforme til en individuel omsorgsbehandling af ledige, autoritetstro forsikringstagere, der fuldstændig uforskyldt er havnet i en forfærdelig situation og derfor har brug for deres forsikring.
Blandt de mange dejlige og arbejdsomme mennesker, som jeg gennem tiden har talt med, er der en fælles frustration: Bliver vi "sendt ud"? (Læs "tvunget ud")
Ikke sådan at forstå, at disse dejlige mennesker ikke gider arbejde, tværtimod, de vil bare gerne selv have tid til at finde deres nye hylde. Nu ser arbejdsmarkedet jo ikke særlig positivt ud for øjeblikket, så chancen - eller risikoen om man vil - for at blive tvunget ud i et uønsket arbejde, er ikke særlig stor, men alligevel er det noget, som gør de fleste usikre og utrygge. Et pres.
Jeg undres over, at vi har givet systemet sådan en magt. Et system, som er bygget op over en frivillig forsikring - A-kassen. En forsikring, som vi selv har indbetalt til, for manges vedkommende gennem mange år, og et forsikringssted, hvor vi gerne vil betragtes som en kunde og med en kundes rettigheder - og ikke blot forpligtelser. En forsikring, hvor vi forventer hjælp og støtte i det omfang, som vi har brug for det. Ikke en masse politiske skrivebordsregler, som selv den bedste A-kasse- eller jobcenter medarbejder ikke er i stand til at omforme til en individuel omsorgsbehandling af ledige, autoritetstro forsikringstagere, der fuldstændig uforskyldt er havnet i en forfærdelig situation og derfor har brug for deres forsikring.
mandag den 23. februar 2009
F-ordet
Det danske ordforråd har i lang tid indeholdt et udenlandsk F-ord. Et Fy-ord. Et nyt kom til i efteråret, nemlig F-inanskrise. FY!
Firmaer klipper ordet ud af aviser, udgiver klistermærker med "NEJ til F-ordet" og vender det blinde øje til. Kendisser udtaler sig om manglende effekt af F og maner til besindighed. Journalisterne skriver og kommenterer dag ud og dag ind om dårlige tider, fyringer, underskud og bankpakker, som ingen gider åbne. En selvforstærkende spiral, mener mange.
Ja, mit lille firma har skam også mærket effekten. Ordrer er halveret hos nogle kunder, mens andre har behov for mere rådgivning og sparring. Det er ikke sådan, at jeg fortrænger virkeligheden, den kan skam godt virke lidt truende. Men men men. Lad os nu - på godt jysk - få benene ned i mulden igen, sætte tæring efter næring og få gang i verdenshjulene med positive tanker og fremsynethed. Brems op, skru bakspejlet af og puds forruden. F-remad.
Lad journalisterne skrive positive historier eller lad de mange nye skribenter komme til orde, som har gode historier at fortælle. Hvorfor skal det være forbeholdt kendisser at skrive bøger, artikler i magasiner, brevkassesvar osv. Vi almindelige borgere har også en del på hjertet, og vi er også herude i virkeligheden - eller det de kalder samfundet.
Hurra for bloggen. Her kan jeg (og alle andre) få afløb for F-rustrationerne.
Firmaer klipper ordet ud af aviser, udgiver klistermærker med "NEJ til F-ordet" og vender det blinde øje til. Kendisser udtaler sig om manglende effekt af F og maner til besindighed. Journalisterne skriver og kommenterer dag ud og dag ind om dårlige tider, fyringer, underskud og bankpakker, som ingen gider åbne. En selvforstærkende spiral, mener mange.
Ja, mit lille firma har skam også mærket effekten. Ordrer er halveret hos nogle kunder, mens andre har behov for mere rådgivning og sparring. Det er ikke sådan, at jeg fortrænger virkeligheden, den kan skam godt virke lidt truende. Men men men. Lad os nu - på godt jysk - få benene ned i mulden igen, sætte tæring efter næring og få gang i verdenshjulene med positive tanker og fremsynethed. Brems op, skru bakspejlet af og puds forruden. F-remad.
Lad journalisterne skrive positive historier eller lad de mange nye skribenter komme til orde, som har gode historier at fortælle. Hvorfor skal det være forbeholdt kendisser at skrive bøger, artikler i magasiner, brevkassesvar osv. Vi almindelige borgere har også en del på hjertet, og vi er også herude i virkeligheden - eller det de kalder samfundet.
Hurra for bloggen. Her kan jeg (og alle andre) få afløb for F-rustrationerne.
onsdag den 14. januar 2009
Indsigt eller udsigt
Udsigten fra min arbejdsplads i privaten er skøn. Lige hen over min terrasse og naboens have mod skovens trætoppe. Gennem den åbne dør kan jeg få naturen helt ind i rummet og nyde dufte, lyde og vejrets skiften. Inspirerende!
Desværre må jeg indrømme, at Danmarks klima har måneder på året, hvor min udsigt er mindre skøn end andre. De her kedelige dage, hvor alt ligesom er forbeholdt de grå toner på paletten. Det eneste grønne er algerne på mure og fliser, der hvor vi mindst ønsker det. Folket fylder deres drivhuse med havemøbler og legesager i stedet for at lade dejlige planter overvintre. Terrasser bliver ribbet for møbler og potter, som ikke kan tåle vinteren, i stedet for at plante stedsegrønt, løg eller sætte lidt udendørs kunst frem. Skovstier og fortove flyder med affald og grusrester fra de dage, hvor der blev strøet mod frosten, i stedet for lige at fange kosten og få skidtet fjernet. Det behøver ikke vente på foråret. Effekten hos de fleste af os er, at vi går i hi indendørs, i stedet for at hjælpe naturen lidt.
I min iver efter at fortrænge den kedelige udsigt, hiver jeg gardinerne for inden mørket samler sig, tænder levende lys og kravler under plaiden med den friskbryggede kaffe, en god bog og lidt dansk-hygge-mad. Jeg søger ind.
Stor er min forskrækkelse, da jeg ser mit eget spejlbillede... Selvindsigt eller selvkrititk? Valget bliver mellem en løbetur udendørs eller en tur på båndet indendørs! Og så måske et besøg hos min søde frisør! Det bliver mit bidrag til forskønnelse - inde som ude - i denne omgang :-)
Desværre må jeg indrømme, at Danmarks klima har måneder på året, hvor min udsigt er mindre skøn end andre. De her kedelige dage, hvor alt ligesom er forbeholdt de grå toner på paletten. Det eneste grønne er algerne på mure og fliser, der hvor vi mindst ønsker det. Folket fylder deres drivhuse med havemøbler og legesager i stedet for at lade dejlige planter overvintre. Terrasser bliver ribbet for møbler og potter, som ikke kan tåle vinteren, i stedet for at plante stedsegrønt, løg eller sætte lidt udendørs kunst frem. Skovstier og fortove flyder med affald og grusrester fra de dage, hvor der blev strøet mod frosten, i stedet for lige at fange kosten og få skidtet fjernet. Det behøver ikke vente på foråret. Effekten hos de fleste af os er, at vi går i hi indendørs, i stedet for at hjælpe naturen lidt.
I min iver efter at fortrænge den kedelige udsigt, hiver jeg gardinerne for inden mørket samler sig, tænder levende lys og kravler under plaiden med den friskbryggede kaffe, en god bog og lidt dansk-hygge-mad. Jeg søger ind.
Stor er min forskrækkelse, da jeg ser mit eget spejlbillede... Selvindsigt eller selvkrititk? Valget bliver mellem en løbetur udendørs eller en tur på båndet indendørs! Og så måske et besøg hos min søde frisør! Det bliver mit bidrag til forskønnelse - inde som ude - i denne omgang :-)
mandag den 8. december 2008
Juleræs
Lad mig slå fast helt fra starten: Jeg elsker julen!
Jeg er vild med gaver, julesul, lyskæder og nisseøl. Vild med julefrokoster, familieturen i skoven efter træet eller teateret med Nøddebo Præstegård på programmet. Elsker at bage småkager og trille kugler, pynte med gran og sløjfer, tænde lys og skrive julekort til dem, som jeg ikke ser så ofte. Der er altså ingen andre årstider på kalenderen, som oser af dansk hygge på samme niveau som julen.
Men jeg er træt af alle de mennesker, som får julemåneden til at stige til nye stresshøjder, og som pisker rundt i et enormt tempo for at nå det hele, på kortest mulig tid. Dem, som bare skal have det overstået. Vi skal lige ... Nej, vi skal ej. Vi skal ikke det hele, vi skal det, som vi vælger til, og det som vi bedst kan lide, og som vi bedst har tid til. Julen er et valg - og en masse fravalg. Hurra for dem, som vælger det hele fra - det er jo en smagssag. Men dem, som vælger det hele til, selvom de ikke har tiden til det, de smitter alle os andre og ødelægger vores gode julestemning. Vi kan ikke alt, og vi bliver ikke bedre mennesker af at forsøge. Tværtimod.
Tag jer sammen og sæt indkøbsvognen ned i gear. Nyd julen, tak!
Jeg er vild med gaver, julesul, lyskæder og nisseøl. Vild med julefrokoster, familieturen i skoven efter træet eller teateret med Nøddebo Præstegård på programmet. Elsker at bage småkager og trille kugler, pynte med gran og sløjfer, tænde lys og skrive julekort til dem, som jeg ikke ser så ofte. Der er altså ingen andre årstider på kalenderen, som oser af dansk hygge på samme niveau som julen.
Men jeg er træt af alle de mennesker, som får julemåneden til at stige til nye stresshøjder, og som pisker rundt i et enormt tempo for at nå det hele, på kortest mulig tid. Dem, som bare skal have det overstået. Vi skal lige ... Nej, vi skal ej. Vi skal ikke det hele, vi skal det, som vi vælger til, og det som vi bedst kan lide, og som vi bedst har tid til. Julen er et valg - og en masse fravalg. Hurra for dem, som vælger det hele fra - det er jo en smagssag. Men dem, som vælger det hele til, selvom de ikke har tiden til det, de smitter alle os andre og ødelægger vores gode julestemning. Vi kan ikke alt, og vi bliver ikke bedre mennesker af at forsøge. Tværtimod.
Tag jer sammen og sæt indkøbsvognen ned i gear. Nyd julen, tak!
tirsdag den 25. november 2008
Velgørende tid
Mode er mange ting - tøj, indretning, sko, livsstil - Bloggen er en del af moden. Velgørenhed er også på mode. Det er trendy at have god tid og penge nok - finanskrise eller ej. Derfor skal vi også helst gi' både tid og penge til et eller andet formål, som vi synes passer bedst til vores image!!??
Jeg vil også gerne følge med moden, og derfor har jeg længe overvejet, hvordan jeg kunne forære lidt af min overskydende tid væk til et godt formål. Tid har jeg nemlig masser af - pengene bruger jeg fint selv. Ja, altså jeg giver selvfølgelig lidt til Kræften og Hjerterne, køber et brystarmbånd, kort fra Unicef og en ged. Men ellers kan jeg altså sagtens selv bruge mine beskattede kroner. Min tid derimod, er jo også penge værd, tænkte jeg for et par uger siden og skrev til en stor velgørende organisation. Ikke bare sådan ud i den blå luft, nææhhh, jeg havde forinden hørt af deres HR ansvarlig, at de havde en del store udfordringer inden for rekruttering. Jamen, hej, det ved jeg noget om - faktisk ved jeg hel del om det. Så jeg mailede hende en hilsen og skænkede dem min tid til hvad de måtte prioritere inden for udfordringens tema. Men tænk sig, de gad ikke engang svare mig. De kunne ikke engang ofre et par minutter på mig - af deres dyrbare tid. Ikke engang takke pænt nej til et tilbud, som vel ikke dumper ind i mailboksen hver dag? En blanko check på arbejdstid. Hvem sagde finanskrise? Måske er det snarere tidskrise? Jeg overvejer lige igen, hvem der har fortjent min tid!
Jeg vil også gerne følge med moden, og derfor har jeg længe overvejet, hvordan jeg kunne forære lidt af min overskydende tid væk til et godt formål. Tid har jeg nemlig masser af - pengene bruger jeg fint selv. Ja, altså jeg giver selvfølgelig lidt til Kræften og Hjerterne, køber et brystarmbånd, kort fra Unicef og en ged. Men ellers kan jeg altså sagtens selv bruge mine beskattede kroner. Min tid derimod, er jo også penge værd, tænkte jeg for et par uger siden og skrev til en stor velgørende organisation. Ikke bare sådan ud i den blå luft, nææhhh, jeg havde forinden hørt af deres HR ansvarlig, at de havde en del store udfordringer inden for rekruttering. Jamen, hej, det ved jeg noget om - faktisk ved jeg hel del om det. Så jeg mailede hende en hilsen og skænkede dem min tid til hvad de måtte prioritere inden for udfordringens tema. Men tænk sig, de gad ikke engang svare mig. De kunne ikke engang ofre et par minutter på mig - af deres dyrbare tid. Ikke engang takke pænt nej til et tilbud, som vel ikke dumper ind i mailboksen hver dag? En blanko check på arbejdstid. Hvem sagde finanskrise? Måske er det snarere tidskrise? Jeg overvejer lige igen, hvem der har fortjent min tid!
Abonner på:
Opslag (Atom)
