tirsdag den 24. august 2010

Medie fravalg

Det er ganske simpelt en jungle. Der er efterhånden så mange medier, at det nærmest kræver en uddannelse af finde rundt og ikke mindst at vælge og fravælge.
Privat er det måske ikke den store kunst at navigere i medieudbuddet - og dog. Min mor på 83 købte for et par år siden en bærbar computer og fik sig en mailadresse. Det var stort, især når man som hende aldrig har mødt en mus uden ben. Nu kunne hun lynhurtigt komme i kontakt med sin datter, svigersøn og børnebørn i Canada, men det holdt ikke ret længe. Jo mere daglig kontakt, jo mere frustreret blev hun over, at de derovre vidste mere om, hvad der forgik i Danmark end hende selv. Hvordan kunne det gå til, spurgte hun mig en dag. Facebook, svarede jeg, og nu har hun selvfølgelig også en profil derinde. Godt gået, gamle, hvad bliver det næste mon?
I erhvervslivet skrives der lystigt videre på kommunikationsstrategierne - hvis de findes. Nogle ansætter endda folk til at håndtere, vælge og fravælge nye medier - og med helt nye titler.
Spørgsmålene er mange. Hvordan skal vi forholde os til Facebook, hvordan skal vi bruge og ikke misbruge mailen, skal vi have storskærme og hvad skal de vise, skal vi mødes på LinkedIN og netværke, afskaffes nyhedsmailen og erstattes af en blog, mødes vi i Skype eller ved fysisk tilstedeværelse, web-handler vi, kan Google bruges til mere end at finde sider osv. osv. Det er en jungle at finde rundt i og det kræver styring, regler og beslutninger.
Kontakt mig, hvis du/I har brug for kompasset!
Håber I har haft en rigtig dejlig sommer :-)

Ingen kommentarer: