Jeg har været i kloster. Fire døgn. Godt nok sådan eet uden nonner og munke, men et kloster, det var det skam. Med meter tykke vægge, møbler med patina, oplyste gange i stearinlysets skær, kirkeklokkers ringen, støvede bøger, krydderurter, musikinstrumenter og låne-gummistøvler til de lange gåture. Et fantastisk kloster. Se www.oerslev-kloster.dk
Et arbejdsrefugium, et sted med ro, tid til fordybelse og skøn natur. Også et sted, hvor man, som jeg, kan møde spændende mennesker, som inspirerer, skaber stemninger, musik og diskussioner. Det var en helt ny oplevelse for mig, og det tog faktisk et helt døgn, inden jeg fuldt ud kunne nyde det. Kun med fokus på mig, mine behov og mine tanker. Et døgn at komme helt ned i gear, at glemme tiden og gemme uret, kun at være kreativ, at nyde, bare at være og være mig selv. Det var en oplevelse af de helt store, som jeg varmt kan anbefale alle jer, som også har en hverdag i højt tempo med masser af impulser og signalforvirring, med et hjemme-service-gear, med et stort aktivitetsniveau i fritiden eller en masse uopfyldte drømme. Vær lidt egoist og tag afsted. Eneste advarsel er, at oplevelsen kan være vanedannende!
fredag den 15. oktober 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar