I kloster

Jeg har været i kloster. Fire døgn. Godt nok sådan eet uden nonner og munke, men et kloster, det var det skam. Med meter tykke vægge, møbler med patina, oplyste gange i stearinlysets skær, kirkeklokkers ringen, støvede bøger, krydderurter, musikinstrumenter og låne-gummistøvler til de lange gåture. Et fantastisk kloster. Se www.oerslev-kloster.dk
Et arbejdsrefugium, et sted med ro, tid til fordybelse og skøn natur. Også et sted, hvor man, som jeg, kan møde spændende mennesker, som inspirerer, skaber stemninger, musik og diskussioner. Det var en helt ny oplevelse for mig, og det tog faktisk et helt døgn, inden jeg fuldt ud kunne nyde det. Kun med fokus på mig, mine behov og mine tanker. Et døgn at komme helt ned i gear, at glemme tiden og gemme uret, kun at være kreativ, at nyde, bare at være og være mig selv. Det var en oplevelse af de helt store, som jeg varmt kan anbefale alle jer, som også har en hverdag i højt tempo med masser af impulser og signalforvirring, med et hjemme-service-gear, med et stort aktivitetsniveau i fritiden eller en masse uopfyldte drømme. Vær lidt egoist og tag afsted. Eneste advarsel er, at oplevelsen kan være vanedannende!

Helt stille

Der er stille. Helt stille inden i mit hoved. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal skrive om her på bloggen. Har vendt og drejet forskellige gode emner, har tænkt og drukket kaffe, gået og siddet. Lige lidt hjælper det på min kreativitet. Måske fordi jeg er lidt tvungen til at få skrevet et indlæg i dag. De næste mange dage i september er bookede, og jeg har lovet dig og mig selv at skrive mindst hver måned. Derfor skal det være nu. Det er egentlig ikke fordi tiden står stille. Der er godt nok ikke ret meget at lave i min lille forretning, men til gengæld er der meget at lave hos de frivillige organisationer, som jeg arbejder for. Der er også gang i den private og mere festlige del af mit liv. Jeg kan bare ikke lige nu finde en egnet historie at fortælle dig. Måske kan jeg om kort tid. Tager nemlig på refugium i 4 dage lige om lidt. Tager et pusterum og et par dage i stilhed. Måske er min hjerne og min krop allerede på vej til den stilhed. Researcher på stilhed. Måske er det bredre at skrive om den del til den tid. Jeg vender tilbage med en historie - lige om lidt, lige om nogle uger. På gensyn!

Medie fravalg

Det er ganske simpelt en jungle. Der er efterhånden så mange medier, at det nærmest kræver en uddannelse af finde rundt og ikke mindst at vælge og fravælge.
Privat er det måske ikke den store kunst at navigere i medieudbuddet - og dog. Min mor på 83 købte for et par år siden en bærbar computer og fik sig en mailadresse. Det var stort, især når man som hende aldrig har mødt en mus uden ben. Nu kunne hun lynhurtigt komme i kontakt med sin datter, svigersøn og børnebørn i Canada, men det holdt ikke ret længe. Jo mere daglig kontakt, jo mere frustreret blev hun over, at de derovre vidste mere om, hvad der forgik i Danmark end hende selv. Hvordan kunne det gå til, spurgte hun mig en dag. Facebook, svarede jeg, og nu har hun selvfølgelig også en profil derinde. Godt gået, gamle, hvad bliver det næste mon?
I erhvervslivet skrives der lystigt videre på kommunikationsstrategierne - hvis de findes. Nogle ansætter endda folk til at håndtere, vælge og fravælge nye medier - og med helt nye titler.
Spørgsmålene er mange. Hvordan skal vi forholde os til Facebook, hvordan skal vi bruge og ikke misbruge mailen, skal vi have storskærme og hvad skal de vise, skal vi mødes på LinkedIN og netværke, afskaffes nyhedsmailen og erstattes af en blog, mødes vi i Skype eller ved fysisk tilstedeværelse, web-handler vi, kan Google bruges til mere end at finde sider osv. osv. Det er en jungle at finde rundt i og det kræver styring, regler og beslutninger.
Kontakt mig, hvis du/I har brug for kompasset!
Håber I har haft en rigtig dejlig sommer :-)

Sommerferie

Pyhhaaa, et spændende og travlt forår er gået - og det er gået godt. Savnet af de kunder, som har sparet mit arbejde væk i krisens løb, er stadig stort, og efterlader både et tomrum i mit indre og i min kalender. Til gengæld er der tilført min lille virksomhed nye, dejlige og spændende kunder med anderledes opgaver og udfordringer. Skønt. Lad aldrig en god krise gå til spilde, sagde en klog m/k engang - og det har jeg efterlevet.
Sommerferien står lige uden for døren og venter på mig. Jeg skal bare lige.... inden der kan slappes helt af. Jeg skal have ryddet op på skrivebordet - både det fysiske og det elektroniske. Der skal afsluttes regnskab, laves momsopgørelse, kigges på kilometertælleren, tages sikkerhedskopier, slettes mails og ubrugelige dokumenter, ajourføres planer over salgsarbejdet osv. osv. Hårdt arbejde ;-), men der bliver altså også lige tid til en time på terrassen med avisen og en kop kaffe.
Ha' en rigtig dejlig og afslappende sommer.
Vi ses igen til august ...

Vietnam

Jeg har lige været på forretningstur til Vietnam. Sikke en oplevelse, af de store. Sikke et kulturelt chok. Der er alt for mange mennesker, på alt for lidt plads. De nærmest myldre rundt, disse små, smukke, sorthårede mennesker. Og de smiler, alle sammen. Alle mine sanser blev sat på overarbejde, hele tiden. De laver mad på gaden, som dufter af søde majs, ris og krydderier, de smider med deres affald, kører larmende scootere iført masker og hjelme, tuder i bilernes horn konstant, og de sælger farvestrålende silkevarer og bambusting på ethvert gadehjørne. Alle har et arbejde, nogle samler affald, klipper græs med håndsakse, cykler turister rundt i gaderne, sælger alt mellem himmel og jord fra en vogn eller en 5 m2 butik, serverer eller bygger eller ... alle knokler de, i mange timer hver dag, for en meget lav løn. De er lykkelige. De er venlige. Tilfredse. Jeg er imponeret. Hold da op, hvor har vi meget af lære af dem!
Heldigvis for oplevelseskontoen, uheldigvis for budgetkontoen, kom en vis sky i vejen for flytrafikken, og jeg var nødt til at blive i Vietnam 10 ekstra dage. Dagene blev vekslet til et wellness ophold på luksushotel, massage, svømmeture, cocktails, manicure, gourmetmad, meditation, træning, fred og ro. To sider af samme Vietnam. Fantastisk.

Frivillige

Jeg er blevet valgt ind i bestyrelsen for Kvindehuset - Kolding Krisecenter. Tillykke med det, tænker du sikkert som læser. Og tak for det. Jeg er faktisk en smule stolt over min nye post. Stolt, fordi en del frivillige ildsjæle har tillid til, at jeg kan bidrage med noget fra min bestyrelsesstol, og derfor gav mig en stemme, og stolt, fordi jeg giver noget af min kostbare tid til et formål, som jeg selv synes er fornuftigt. Gid der var flere frivillige sjæle i Danmark, som på den ene eller anden måde vil spendere noget tid på at hjælpe dem, som har mest brug for det. Frivilligt arbejde bør blive en del - stor eller lille - af os alle. Vi skal på ingen måde konkurrere med lønnet arbejdskraft, men sådan som vores offentlige kasser mangler midler, er vi nødt til at give en hånd med. Nogle vælger at bidrage med tid til sporten, til de ældre, til de svage, til de fremmede eller noget helt andet - nogle vælger at gøre det socialt, omsorgsfuldt og andre vælger, som jeg, at gøre det fagligt. Vi har alle noget at bidrage med og alt kan bruges et eller andet sted, i en eller anden forening. Hvis du ikke ved, hvor du skal henvende dig, så prøv i Kolding Frivilligcenter - der ved de, hvad der foregår overalt og hvor du kan bidrage med din energi og dit potentiale. Velkommen til flere frivillige... og gerne flere unge af slagsen :-)

De unge ledige

For tiden har jeg den store fornøjelse af undervise unge i kommunikation gennem konsulentfirmaet Ramsdal. Unge, som er ledige. De stakler, tænker jeg ofte. Ikke kun fordi de skal være sammen med mig i 5 timer om dagen, flere dage om ugen, men også fordi de er tvunget til at blive underholdt eller placeret hos os. Mange af dem har endda følelsen af at være overvåget, hvilket jo er helt korrekt, og at være kastebold mellem flere systemer, hvilket jo er lige så korrekt. Jeg synes ikke, at vi som samfund behandler dem pænt ved at behandle alle over samme kam. Hvad blev der af individualiteten? Ved sandelig godt, at der findes unge - og ældre - som ikke gider arbejde eller som har nogle vanskeligheder ved at tilpasse sig arbejdsmarkedet. Men det er altså de færreste. Langt de fleste vil meget gerne have et job, og de er hverken kritiske eller besværlige - de er blot ramt af krisen.
Vi gør selvfølgelig alt, hvad vi kan. Giver dem gode værktøjer, hjælper dem med at lægge planer og lærer dem en del om god kommunikation. Men vi kan desværre ikke skabe jobs til dem. Hvor gerne vil end ville. Lad isen smelte, så i det mindste håndværkerne kan komme igang, og lad foråret føre til mere aktivitet i det hele taget, så vi kan få de unge tilbage, hvor de hører hjemme. På arbejdsmarkedet - så de kan bidrage til min pension. Tak!

E-mails

Mailen er min foretrukne kommunikationsform i mit arbejde. Jeg sender mange mails hver eneste dag og modtager endnu flere. Det bedste ved mailen er, at jeg kan sende den, når det passer mig, og modtageren kan svare, når han eller hun har bedst tid. Det giver en enorm frihed og fleksibilitet. Det skal selvfølgelig ikke forstås sådan, at jeg ikke er til menneskelig kontakt eller ligefrem lider af berøringsangst. Slet ikke. Lige for tiden underviser jeg på et helt fantastisk hold bestående af 60 motiverede unge mennesker, som alle søger job. Det er berigende og spændende. Forud for enhver af mine tekstopgaver ligger der også et møde, hvor vi - kunden og undertegnede - snakker om opgaven. Jeg får skam kontakt med andre levende væsener. Men mailen, det er altså den mest geniale opfindelse i min levetid. Samtidig må jeg jo erkende, at det ikke er alle, som deler min mening. Dem, som ikke er skrivende, eller som ganske enkelt hellere vil snakke/telefonere sig ud af kommunikationen. Et par af mine veninder, eksempelvis. Det er dybt frustrerende for sådan een som mig, når jeg sender en mail med et par spørgsmål, og så får en mail retur - hvis jeg er heldig - med svar på kun et. Eller vi er flere om mailkorrespondancen, og de glemmer at bruge: Svar til alle knappen. Hallloooo, læs dog mailen og kommuniker dig ud af den. Der er mange regler og discipliner for mailen, som bør overholdes for at den virker efter hensigten. Privat som jobmæssigt. Tænk lige over det, næste gang du besvarer en mail eller ti! Og lad så venligst være med at misbruge mailsystemet, det eneste vi får ud af det, er nemlig, at modtagerne ikke længere gider åbne/svare! Tak!